Til gengæld kan det være en rigtig god idé at lægge et månedligt budget. Ikke alene får du styr på, hvad du bruger dine penge på - budgettering er også en oplagt mulighed for at tilrettelægge for uforudsete udgifter. Så, hvordan budgetterer du?
Indtægter dækker over de penge, der går ind på din konto. Det kan f.eks. være løn, SU, boligsikring og lignende. Disse er faste indtægter, men indtægter kan også være enkeltstående, som f.eks. feriepenge og restskat.
Det er vigtigt, at du danner dig et overblik over dine faste indtægter. Det er penge, du kan regne med, og med mindre du er 14-dages lønnet som folk i sundhedssektoren er, så kan du hurtigt få en idé om, hvordan din økonomi ser ud måned til måned.
Typisk får du tilsendt en lønseddel på e-boks, inden du får din løn udbetalt. Her kan du både se din bruttoløn og din nettoløn. Her kan du også se, hvor stor en procentdel, du skal betale i skat.
Har du en indtægt, der varierer fra måned til måned, kan du regne gennemsnittet ud og bruge dette tal i dit budget.
Nu skal vi til det næste - noget som faktisk er mindst lige så vigtigt som indtægter. Vi skal til de summer, der står minus foran - nemlig de de kære udgifter.
Udgifter dækker over de penge, som går til regninger, mad og underholdning m.m. Regningerne er typisk husleje, abonnement på telefon, forsikringer, månedlig delbetaling af lån m.m. Dan dig et overblik over dine faste udgifter, skriv tallene ned og læg dem sammen, så du har tal på, hvor meget du skal lægge til side hver måned.
Der findes også udgifter, som ikke skal betales månedligt. De ligger typisk klar til betaling helårligt, halvårligt eller hvert kvartal. Skab et overblik over dine regninger og del dem evt. i mindre bidder, så du kan lægge et fast beløb til siden hver måned. På den måde er du forberedt, når en regning melder sin ankomst.
Nogle gange sker der uventede ting i livet. Din tandlægeregning kostede måske lige lidt ekstra, eller måske punkterede din cykel. Der er en del scenarier, som kræver, at der er lagt ekstra penge til side, og det skal man være forberedt på.
Men hvem siger, at alle uforudsete udgifter er dårlige? Nogle gange vil du jo bare gerne have en ny cykel eller jakke? I de tilfælde kan du passende dele din betaling op med Anyday, så du ikke brænder hele din opsparing af på én gang.
Det kan være en fordel, at du tjekker op på dit budget en gang imellem. Det er oplagt at gøre, hvis du f.eks. får et nyt job, en ny fast udgift eller oplever andre scenarier, der kan have en direkte indvirkning på dit budget.
I de tilfælde giver det god mening at justere dit budget på ny, så dine indtægter og udgifter stemmer overens. Så undgår du at blive overrasket, når udgifterne skal betales.
Som du kan se, er der flere ting at tage højde for, når du skal lægge et budget. Til gengæld kan vi fortælle dig, at det er det hele værd, fordi det hjælper dig til at bevare overblikket. En ting er at du ved at følge dit budget kan sikre dig en sund økonomi - men du kan også skabe luft i budgettet til at spare op og købe det, du ønsker dig.
Hvis du mangler inspiration til, hvordan du kan pensle de forskellige budgetposter ud, kan du læse mere her. Hvis du søger råd og viden om, hvordan du bliver økonomisk ansvarlig, eller er nysgerrig på hvilken type shopper du er, så kan du vælte dig i artikler på vores blog.
Related Articles